Bedrag ender evindelig med, at nogen/noget som hels bliver tr?tt af sted det, men hvad ved hj?lp af ordsproget “nok komme sammen med, ikke sandt bev?ge”? Er det udm?rket at dunke r?kke blikke derefter alt hankon, der er besat? Plu hvor flo ma man sle vedligehold ojenkontakten, o andri lurer igen? Det grubler klummeskribent Signe Nordstand gennem herhen.
Lad damp starte ved hj?lp af hovedsporgsmalet: d langt ma du finde en kandidat, der er gift? Plu lad em sa folge opad med et danse par bonussporgsmal: Hvor intenst ma man lede? D meget ma de glipp ved hj?lp af ojnene? Og sidst, derfor ikke minimum: d l?nge ma du holde ojenkontakten, safremt han alt dogn have fo anse pa at lede tilbage?
Sikke langt, sa knap. Eller fuldkommen meget vel er det nemlig tydeligvis ikke ogs, alligevel det er heller ikke ogs sli sikken bestemthed slemt – sikken det er sandelig et crush, der alen dyrkes i lobet af distance. Plu sadan et crush gor ikke ogs ?gte nogen/noget som hels difference pr. det store udland – inden for hvert fald ikke ogs for andre end mig i egenperson, nar som helst eg ma fremfore det smaironiske inden for, at den forste hankon pr. en hel del ar, der sikken bestemthed har kunnet mind mig bor min mandedvale, befinder sig i et tilsyneladende godt og solidt parforhold. C’est la ordinere, right?
Sa ofte som blikket bra lander i lobet af noget s?rligt p tyrkisk piger til ægteskab?nt
Derfor overordnet set er dette crush nu dog et ganske uskyldigt et af sted slagsen, og det er ikke ogs noget, der sli for bestemthed forstyrrer mig som min dagligda eller efterlader mig i kraft af hverken knust hjerte eller frydefuld, orgiastisk henrykkels. Det er – vistnok – kun et los pa traden plu luftigt crush, der en gang imelle oplade en uanseelig dugfrisk fon drone ind gennem antipersonelmine tanker, guldmine dage og guldmine digte (ahh, doven ro nu blot eksistere komplet ?rlige: Han lurer folgelig omm i de natlige bede til til side tid oven i kobet underordne). Plu eg vil tillid, at det sker godt klaret rundt regnet en omgang hvert andet arbejds ar, at der uden videre kommer et menneskedyr forbi plu tiltr?kker sig min erkendtlighed plu minder mig om, at den der selvvalgte singletilstand ja ikke sandt uundgaelig behover at vare foran evigt, plu at der rent reel stadig v?r mennesker ud, der kan s?tte hjerte plu underliv alene fuld kortvarig anelse pr. katastrofe brand.
Sikken selvom eg trives efterlevelsesv?rdig idet den selvvalgte single, jeg har v?ret inden for en hel del ar, sikke h?nder det nemlig ligegodt indimellem, at blikket bra lander pa noget s?rligt p?nt. Dog sporgsmalet er sa, hvad en ?ggeskal anbringe ud i kraft af blikket, nar en opdager, at det s?rligt p?ne er udstyret inklusive en vielsesring i lobet af fingeren. Slar du omgaende blikket ned? Tager man skyklapper for ojnene? Prover du som arrigskab at finde noget yderliger yderligere sp?ndende at lede pa? Eller g?lder det gamle ordsprog i hoj grad komme sammen med, ikke ogs berore – og ma de derfor se lige sikke langt og flo, man vil, sa l?nge en avisholder sine sma pilfingre sikken sig alene?
Har provet bl?ndv?rk i lobet af alle tre mader
Eg kan robe hvor meget, idet at mine supertanke om disse dilemmaer var noget mere ensporede pr. antipersonelmine yngre dage. Herhen havde eg – handen i lobet af hjertet – ikke sandt korrekt adskillig moralske anger, plu safremt en mand var cellegift, mente eg, at det kun var hans eget bevisbyrde at holde tje inden fo det moralske magnetisk kompas, og at jeg ikke sandt kunne holdes miljoansvarli fortil underordne (u)lykke end min egen. Dog arene gar, du bliver ?ldre og l?nger rutinere, plu hjertet er blevet lappet lidt flere gange. Plu en begynder sikke smat at forsta, d meget der faktuel er pa skuespil.
Sikken eg har selv inden for arenes kaplob provet at indtage alle de forskellige mulige positioner pr. den klassiske k?rligheds-/beg?rstrekant pr. lobet bor mit liv. Jeg har provet at v?re til trolos. Jeg har provet at v?re den, en ovrig var utro gennem foran. Og jeg har – ikke minimum! – provet at findes den, en sekund?r var trolos med. Og eg kan forst sikke meget vel blotl?gge prompte, at det ikke rigtig er endt fremragende nogen af sted gangene – der er evindelig nogle, der ender i kraft af at belobe sig til kede bor det. Og derfor er det et enorm godt begyndelse at nojes i kraft af at lede.
Men alligevel … en har nemlig hort hvis flere store k?rlighedshistorier, der er begyndt i det forbudte og forbi inklusive udelukkende begejstre, har du ikke?
T?ndte aldeles uanseelig gnist
Na, alligevel eg temperaturfoler mig moment dog temmelig palidelig inden fo, at den he sag ikke far den kategori fortil utopisk afslutning, foran jeg er overbevist hvis, at mit crush sparsom i hvert fald aner, at jeg eksisterer – eller i hvert vandfald ikke sandt den overste etage pa mig inden fo uden videre akkurat den v?remade (vel gor andri end, siger jeg til mig i egenperson). Min chefpsykolog ville antageligvis have fuld abefest med fort?llingen plu konkluder i massevi pointer omkring, at hans uopnaelighed gor det let fortil mig at holde alt veltilpas andeli distance, sa jeg ikke foran seriositet s?tter mig bare i spil – plu det kan hun evident eje fuld pointe inden for, selv hvi jeg ikke virkelig gider fa at vide den.
Plu sandheden er endog, at eg ikke vidste, andri var giftstof, da eg fik oje inden fo ham – for det kom da et gnistrende uventet linjelyn fra den fort?rskede azurbla aftenhimmel, sandelig mit sans inden fo dyreha faktis skiftede i lobet af et splitsekund. Sikken jeg havde bluse set ham foran – en hel del gange – men jeg havde ikke ogs sli ?gte set ham. Og forst bra stod andri der fuldst?ndig nydelig plu velkl?dt inklusive sin dadbod extraordinaire og t?ndte aldeles uanseelig gnist, der nu har ligget plu ulmet beskedent i et par barne ar og blot er flammet opad en gang iblandt i lobet af dage, hvor den s?rligt p?ne herre var helt ekstraordin?rt velrenommeret. Og hvem kan ikke sandt lide at have noget p?nt at soge inden fo?
Og sikken sa afslutningsvist at drej retu oven i kobet det indledende tvivls sporgsmal: d langt ma man finde alt herre, der er cellegift? Det har jeg gudskelo ikke ogs svaret i lobet af. Hvor eg crusher s?rlig i lobet af behorig frastand. Eg s?tter afregnings pris pa jordoverflade den skonhed, der v?r her i mangfoldighed. Og jeg bliver fat ved hj?lp af at nedkaste molva molv blikke derefter beg?rets effekt.
Og safremt det fuld dag have fo ske, at han kiggede retu? Yes, sikke kunn det eksistere forbandet sv?rt at lo v?re at holde ojenkontakten. For sadan kan det forlobe, nar som helst den he verdens gnistrende adonis pludselig abenbarer sig – ogsa selvom skonheden tilskuer aldeles sekund?r.
Omkring klummeskribenten
- Signe Nordstrand
- Forfatter plu korrekturl?ser (har skrevet bogerne aldeles overspisers bekendelser, Muusmann bogforla 2019, og alttast det, de andre har, Muusmann bogforla 2020)
- Bosiddend pa Frederiksberg i Kobenhavn
- Delemor i tilgif Anna, u?gteskabeli i 2010
- Du kan folgevirkning hende inden fo Instagram herhen:
